|
|
|
| Registros recuperados: 403 | |
|
|
| Korsgaard, Maren. |
| Økologisk frugtavl dyrkes i hele verden, og der forskes en del i metoder til forbedring af resultatet. Problemerne varierer lidt, men både sortsvalg, ukrudtsbekæmpelse og plantesystemer er fælles udfordringer. Konferencen ”Organic Fruit 2012” blev afholdt i staten Washington i USA i juni, og der blev fremlagt mange spændende forsøgsresultater. Takket være støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug deltog jeg i konferencen og vil her bringe de bedste tip videre. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2012 |
URL: http://orgprints.org/27269/6/27269.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
| Thorup-Kristensen, Kristian. |
| Kapitlet handler om muligheden for at ændre reglerne for dyrkning af efterafgrøder, således at effekten af at dyrke efterafgrøder forbedres. Der fokuceres på muligheden for at 1) inddrage nye arter af efterafgrøder, især for at opnå større roddybde, 2) at ændre regler om nedmuldningstid så der i hvert fald på sandjord bliver krav om vinterfaste efterafgrøder der først nedmuldes om foråret, 3) at sikre en mere optimal placering af efterafgrøderne i sædskiftet og på dyrkning af efterafgrøder primært på bedriftstyper hvor der er mest kvælstof i kredsløb og hvor efterafgrødern derfor kan få størst effekt, og 4) mere overordnet at dyrke efterafgrøder i de egne af landet hvor de vil gøre den størst muligt miljømæssige gavn. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Nutrient turnover Cereals; Pulses and oilseeds Production systems Vegetables. |
| Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/3890/1/3890.rtf |
| |
|
|
| Ingvartsen, Klaus Lønne; Mogensen, Lisbeth; Larsen, Torben. |
| Selvforsyning er ikke et regelkrav, men i tråd med det økologiske nærhedsprincip, dvs. at arbejde mest muligt i lukkede næringsstofkredsløb og dermed en fodring baseret på udelukkende hjemmeavlede fodermidler dyrket inden for bedriftens eget arealgrundlag. Det nuværende regelsæt har en minimumsgrænse for grovfodertildeling: 60% af tørstof i den daglige ration, dog 50% af tørstof til køer mindre end 3 måneder fra kælvning. I forbindelse med regelsættet er der imidlertid en række spørgsmål vedrørende dyrenes sundhed og produktion. På den baggrund er der gennemført forsøg med det formål at belyse produktion og metabolske parametre for tre typer 100% økologiske rationer baseret på korn, rapsfrø og kløvergræs dyrket på et givent areal pr. ko. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Production systems. |
| Ano: 2005 |
URL: http://orgprints.org/4695/1/4695.pdf |
| |
|
| |
|
|
| Schou, Anders. |
| Der gives ingen lette løsninger på problemet med fugleskader i majs. Det skal dog ikke hindre os i at lave forsøg på at afværge fugleskaderne. Skaderne sker ved at fugle finder og æder de nysåede majskerner, så længe de stadig indeholder oplagsnæring. Iværksætter man ikke foranstaltninger til at afværge fugleskader kan fuglene æder rydde store arealer af majsmarken. Fugleskader kan på visse lokaliteter opleves som den største udfordring og det største problem ved dyrkning af økologisk majs. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Production systems Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2007 |
URL: http://orgprints.org/27542/6/27542.pdf |
| |
|
|
| Lövei, G.L.; Toft, S.; Axelsen, J.A.. |
| Patterns in spring-active carabid assemblages were described in relation to four organic soil management regimes (no soil nutrient addition, undersowing, animal manure, undersowing + manure) in two areas of Denmark. On the island of Zealand, the Flakkebjerg study area had 22 species, 3-10 species/trap, and the species rank of these was the same for all treatments. The dominant species were Pterostichus melanarius, Agonum dorsale, Harpalus rufipes and Calathus fuscipes. At Foulum, Jutland, there were 46 species, 12-15 species/ trap, dominated by P. versicolor, P. melanarius, A. dorsale and Nebria brevicollis. Their rank, however, was not the same for all treatments. There were remarkable differences in the carabid assemblages of the two sites, and manure... |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Biodiversity and ecosystem services. |
| Ano: 2005 |
URL: http://orgprints.org/10374/1/10374.pdf |
| |
|
|
| Simonsen, Vibeke; Kjellsson, Gösta. |
| Formålet med det foreliggende kapitel er at fremkomme med generelle oplysninger om, hvorledes uønskede planter eller gener kan påvises i en afgrøde eller i et frøparti. Da frø fra tidligere dyrkningssæsoner eller fra utilsigtet forurening i udsæd kan forekomme på en mark, er det specielt for GM afgrøder af betydning at påvise disse i en konventionel eller økologisk afgrøde. Frø fra GM-sorter bærer en eller flere genetiske markører, som kan genkendes ved hjælp af forskellige analysemetoder. Anvendeligheden af de forskellige analysemetoder såsom DNA-hybridisering, RFLP, PCR, RADP, ISSR, Microsatelliter samt immunologiske og isoenzymmetoder beskrives i detaljer for afgrødeplanterne almindelig rajgræs, italiensk rajgræs, rug, raps, hvidkløver og rødkløver. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Food security; Food quality and human health Values; Standards and certification. |
| Ano: 2004 |
URL: http://orgprints.org/4606/1/4606.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
|
| Schou, Anders. |
| Økologisk Rådgivning har i 2009 og 2010 gennemført forsøg med stigende mængde gødning til fire arter af vintersæd: vinterhvede, vintertriticale, vinterrug og vinterhavre. Forsøgene blev udført på lerjord, og forfrugten var korn eller kløvergræs. Forsøget indgik i en plan af to landsforsøg med stigende mængde gødning til fire arter af vintersæd med forfrugt korn. Planlagt tildeling af NH4-N/ha i de 5 led dækker over et spænd på 0 til 200 kg/ha. I det følgende bruges betegnelsen kvælstof (N) i betydningen NH4-N/ha, som er plantetilgængeligt kvælstof. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Composting and manuring Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2010 |
URL: http://orgprints.org/27461/6/27461.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
| Dabbert, S.. |
| Die Agrarökonomie als Wissensgebiet definiert sich durch den empirischen Gegenstand und einen Methodenkanon. Das institutionelle Netzwerk der Agrarökonomie erstreckt sich über Universitäten und Fachhochschulen, außeruniversitäre Forschungseinrichtungen, Verwaltungen, den gesamten agrarwissenschaftlichen Sektor und die verschiedenen Interessenverbände. Zu den Anforderungen des ökologischen Landbaus an die Agrarökonomie gehört zum einen ein Verständnis für das Gesamtsystem des Öko-Anbaus. Zum anderen besteht jedoch auch die Notwendigkeit der deskriptiven Forschung. Es müssen viele Zahlen, die im konventionellen Bereich bereits vorliegen, neu zusammengetragen werden. Betriebswirtschaftliche Forschung im Bereich des ökologischen Gemüsebaus gibt es bisher... |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Vegetables; Farming Systems. |
| Ano: 2000 |
URL: http://orgprints.org/2351/1/Kein%2DDokument.pdf |
| |
|
| |
|
|
| Jensen, Søren K.; Søegaard, Karen; Sehested, Jakob; Lindqvist, Hanna; Nadeau, Elisabet. |
| I FØJO III projektet ECOVIT undersøges det, i hvilket omfang det er muligt at optimere vitaminindholdet i grovfoderafgrøderne ved at foretage det optimale valg af afgrøder, høsttidspunkt, forvejring og lagerform. I projektet har vi undersøgt forskellige græsmarksafgrøder dyrket i både Danmark og Sverige og sammenholdt resultaterne fra de to lande. Resultaterne viser, at der er betydelige forskelle i vitaminindholdet mellem afgrøder og hen over dyrkningssæsonen. Generelt har bladrige grønne afgrøder det højeste vitaminindhold. Tabet under forvejring og lagring varierer også ganske betydeligt, og det er vanskeligt at give præcise retningslinjer for, hvordan dette tab minimeres mest muligt. Det ser dog ud til, at en lang forvejringsperiode øger tabet, og det... |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Farming Systems; Animal husbandry; Feeding and growth; Farm nutrient management. |
| Ano: 2010 |
URL: http://orgprints.org/17914/1/17914.pdf |
| |
| Registros recuperados: 403 | |
|
|
|
